Zandvoort

Bane Tekniske data
Land: Nederlandene Kraft: 9
Dato: Ikke på kalenderen Styring: 13
Løbsdistance: 301.8km Acceleration: 9
Omgange: 71 Downforce: Middel
Banelængde: 4.251 km Overhaling: Normalt
Gennemsnitlig fart: 235.49 km/t Affjedring: Stiv
Grand Prix afholdt: 19 Benzinforbrug: Lavt
Antal sving: 14 Dækslid: Middel
Tid ind/ud af pit: 22.5s Vejgrebs-niveau: Højt
Kategori: ex F1
Rekorder
View best qualifying laps of all managers
Sæson Bedste kvalifikations-omgang
S51, R10
Feb 5, 2016
Jukka Sireni 1:04.807s
Sæson Master
S68, R9
Jan 17, 2019
David Jones-Winkley 1:06.374s
Sæson Pro
S63, R6
Feb 20, 2018
Mihail Golovanov 1:07.194s
Sæson Amateur
S44, R15
Dec 5, 2014
Branislav Hrnjak 1:08.263s
Sæson Rookie
S44, R15
Dec 5, 2014
David Bittermann 1:10.868s
View best race laps of all managers
Sæson Banerekord
S63, R6
Feb 20, 2018
Miel Soeterbroek 1:04.982s
Sæson Master
S63, R6
Feb 20, 2018
Rui Silva 1:06.053s
Sæson Pro
S63, R6
Feb 20, 2018
Kris Kilsby 1:06.877s
Sæson Amateur
S44, R15
Dec 5, 2014
Maxim Egorov 1:08.121s
Sæson Rookie
S44, R15
Dec 5, 2014
Bane Skakavac 1:09.789s
Beskrivelse

Selve stedet Zandvoort er et af de mest populære strandområder i Holland, til dels pga. at det ligger i nærheden af Amsterdam. Der er adskillige strandhoteller for enhver smag. Terrænet er sandklitter med kun få træer. Denne egenskab gjorde banen til en af de mest tilskuer-venlige i Formel 1. Zandvoorts beliggenhed i klitterne gjorde banen en smule kuperet og indebar en række ændringer i højden, især det berømte Scheivlak-sving, der gik nedad og mod højre. Svingene havde mange forskellige hældninger og vinkler. Tarzan-hårnålen for enden af pit-langsiden var et af motorsportens mest berømte sving. Inden Formel 1 blev meget glade for chikaner og fik én installeret på Zandvoort, havde banen en meget hurtig bag-langside. Når der var meget vind, så kunne sand udgøre en ekstra fare.

Zandvoort åbnede i 1948 og afviklede nogle løb uden for mesterskabet indtil 1952, hvor den blev vært for det hollandske Grand Prix. I de første ti år optrådte Grand Prix'et kun sporadisk. Fra 1970 til 1985 var der et Grand Prix på Zandvoort næsten hvert år.

Løbene på Zandvoort leverede nogle mindeværdige kampe. De britiske kørere og konstruktører dominerede i store dele af 60'erne. I løbet i 1970 kørte Piers Courage, som var arving til den britiske bryggeri-gigant Courage, galt, snurrede rundt og brød i brand. Courage overlevede ikke. Den groft undervurderede og stort set glemte Jackie Ickx fik Ferrari tilbage øverst på sejrsskamlen i 1971 efter en virkelig medrivende og langvarig duel i regnvejret med Pedro Rodriguez.
Jackie Stewart var dengang formand for Grand Prix Drivers Association (GPDA). Ét af de sikkerhedsspørgsmål som denne gruppe arbejdede med var bane-forbedringer. Efter at sidde over i 1972 idet banen ikke blev vurderet sikker nok, så vendte løbene tilbage til Zandvoort i 1973, efter at forbedringer for en million dollars var gennemført. Roger Williamson fik den uheldsvangre tjans med at teste en af de nye Armco-barrierer. Barrieren kollapsede nærmest og fungerede som en rampe, der sendte Williamsons bil op i luften. Den landede på banen - på hovedet og i flammer. I et scenarie der i uhyggelig grad mindede om Indy 1955 stoppede David Purley, Williamsons nære ven, sin bil og forsøgte forgæves at få den fastspændte Williamson ud, mens banens marshals blot så på uden at hjælpe til. Da brandbilen endelig ankom var det for sent.

I 1974 smagte Ferrari igen sejrens sødme da Niki Lauda kom i mål foran Clay Regazzoni i en et-to sejr. I 1975 vandt James Hunt og Hesketh teamet deres første sejr ved at udmanøvrere resten af feltet med et vådt-til-tørt dækskifte, og derefter ved behændigt at holde Laudas mere kraftfulde Ferrari bag sig mod løbets slutning.

Australiens Alan Jones vandt i 1979, og fuldførte dermed et hattrick, som startede på Hockenheim og fortsatte på Österreichring.

Ferrari var tilbage i vindercirklen i 1982, da Didier Pironi - mindre end to måneder efter holdkammeraten Villeneuves tragisk død på Zolder, Belgien, og en måned inden han selv skulle udsættes for forfærdelige skader på Hockenheim - slog Nelson Piquet.

Rene Arnoux og Patrick Tambay førte an i en et-to Ferrari-sejr i 1983. Denne bedrift blev gentaget af Alain Prost og Niki Lauda i 1984 i deres McLaren-Porsche. Til Zandvoort-finalen året efter skulle Prost og Lauda vende resultatet på hovedet, da Lauda vandt en stor sejr. Ligesom for Zandvoort-banen var det også Laudas sidste år som kører.

Den respekterede britiske forfatter Nigel Roebuck kaldte Zandvoort for 'den bedste racerbane, som F1 nogensinde har besøgt'. Trods denne karakteristik forsvandt Zandvoort fra Formel 1 kalenderen i 1986, og er aldrig vendt tilbage. Den manglede ting, som virkelig betød noget, så som suiter og tilstrækkelige faciliteter for forretnings-eliten. Skidt med at stort set alle betragtede den som en fantastisk racerbane. Men måske er der stadig håb om at Zandvoort igen bliver at finde på kalenderen, i stedet for at F1 besøger endnu en chikane-spækket katastrofe. Banen er blevet markant forandret og forbedret, hvormed den lever op til moderne standarder.

(Tilpasset fra Formula 1 History af Jerry Dorich; www.circuit-zandvoort.nl)

Historie
Sæson Løb Vinder Pole position Hurtigste omgang
1 2 Vladimir Islentiev
1h43:11.889s
Manuel Gonzalez
2:25.936s
Chris Whiting
1:13.005s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse
2 15 Marcos Malfatti
1h36:01.827s
Giedrius Butkus
2:35.694s
Cristian Iorga
1:11.303s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse
5 4 Petar Totev2
1h23:47.882s
Petar Totev2
2:14.343s
Maxim Kotov
1:08.728s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse
6 17 Peter Helcmanovsky
1h23:39.993s
Peter Helcmanovsky
2:13.705s
Vladimir Islentiev
1:08.356s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse
7 7 Maxim Kotov
1h22:04.313s
Maxim Kotov
2:12.066s
Harri Pakosta
1:07.311s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse
9 17 Maxim Kotov2
1h31:20.517s
Gatis Laugalis1
2:27.425s
Gatis Laugalis1
1:06.945s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse
12 4 Edijs Putniņš
1h22:08.285s
Edijs Putniņš
2:14.793s
Jari Aareskoski
1:07.692s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse
15 11 Vladimir Islentiev2
1h21:29.646s
Vladimir Islentiev2
2:12.559s
Vladimir Islentiev2
1:06.555s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse
18 8 Vladimir Islentiev2
1h21:05.095s
Vladimir Islentiev2
2:14.237s
Vladimir Islentiev2
1:06.389s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse
25 7 Zdenek Hladik2
1h26:50.646s
Zdenek Hladik2
2:30.549s
Zdenek Hladik2
1:06.877s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse
30 14 Justinas Smyšliajevas4
1h21:10.931s
Toygun Senler3
2:14.166s
Justinas Smyšliajevas4
1:06.552s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse
33 4 João Monteiro
1h21:49.109s
Atis Praudins
2:14.384s
Jan Pavlicek
1:07.300s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse
36 1 Toygun Senler4
1h23:22.261s
Toygun Senler4
2:32.518s
Wojciech Uzikowski
1:06.417s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse
41 8 Toygun Senler5
1h25:31.259s
Rimantas Sagatas2
2:12.238s
Toygun Senler5
1:06.597s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse
44 15 Maja Soren
1h20:54.907s
Roland Postle
2:13.061s
Maja Soren
1:06.517s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse
51 10 Jan Pavlicek
1h20:23.106s
Jukka Sireni
2:10.709s
Jukka Sireni
1:06.182s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse
57 3 Christos Bobolis3
1h20:40.443s
Christos Bobolis3
2:10.761s
Justinas Smyšliajevas4
1:05.098s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse
63 6 Radek Sus
1h20:20.268s
Radek Sus
2:10.890s
Miel Soeterbroek
1:04.982s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse
68 9 Ioannis Dimitroglou4
1h20:41.778s
Ioannis Dimitroglou4
2:11.796s
Christos Bobolis4
1:05.582s
Kvalifikations-resultater
Løbsresumé | Løbsgengivelse